Svanemøllen har historisk set ligget i udkanten af byen udenfor brokvartererne. Svanemøllens Kaserne er et blankt område på byens kort, en bortgemt ø omkranset af infrastruktur. Et militært sikret område og en grøn lunge på størrelse med byens største parker. København er under ændring, med udvikling af Tuborg havn og Nordhavn indtager Svanemøllen en ny central position i det nye bybillede.
Vores projekt for Svanemøllen viderefører områdets og kasernestrukturens kvaliteter i en fremtidsrobust og ændringsdygtig plan. Området er unikt i byen som en stor uindtagelig grøn lomme.
Vores forslag for Svanemøllens Kaserne starter og slutter som en park. En park, som sikrer områdets kvaliteter fra den første udbygning og til det færdige projekt.
Masterplanen er ikke er baseret på bygningsdesign, men på et design af en park og grøntområde. Vi foreslår Stjerne Parken.
Stjerne Parken definerer udbygningsområder, cirkulationsmønstre, infrastruktur og et attraktivt ikonisk grøntområde. Stjerneparken sikrer kvaliteten i dag, under alle udbygningsfaser og efter den endelige udbygning.
Bebyggelse placeres langs randzonen, tættest på byen. Infrastruktur, en perifer Ringvej kobler alt udefra og ind med et minimum af infrastruktur/virkemidler. En Central Park kobler alt indefra og ud. Den centrale park samler hele anlægget, giver overskuelighed og bliver det militære anlægs fællesområde. Parken gennembryder ring-bebyggelsen og skaber STJERNE PARKEN. Stjernen kobler området til byen og parken til ringvejen og definerer fremtidige udbygningsområder – Bygningslommerne.
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse
Copenhagen, Denmark
40 000m2 DDIS, 80 000m2 future development.
2016
Development of existing Danish Defence area with a new HQ for the Danish Defence Intelligence Service and future development for the Danish Defence.
Purchased competition entry 2016.
Jens Noach, Adam Kurdahl, Tiago Sjøblom Tavares, Naofumi Namba and Eugénio Cardoso.